3 forskellige butikker indrettet med LED belysning

Alle butikker er forskellige, og derfor har alle butikker også forskellige behov, når det kommer til butiksbelysning. I de fleste tilfælde vil det give mening for en hvilken som helst butik, at vælge LED butiksbelysning med spots. Hvilken type LED spot, altså hvilken sammensætning af Lumen, Ra, Kelvin og lysvinkel, man har behov for, afhænger af, hvilken type produkter man sælger, hvordan butikken er indrettet, og hvilken stemning man gerne vil forsøge at skabe.

Tøjbutik

En tøjbutik er typisk indrettet med en masse tøjstativer, diske og hylder for at fremvise butikkens produkter. Derudover er der typisk, hvis butikken har glasfacader eller butiksvinduer, udstillinger i vinduerne. Nogle butikker har derudover mannequin dukker stående, som udstiller tøjet, rundt omkring i butikken. Hos en tøjbutik, hvor der typisk er mange forskellige materialer og farver, kan man med fordel vælge LED belysning, der minder så meget om naturligt lys, og som er jævnt fordelt over hele butikken – altså med en bred lysvinkel. Derudover kan man med fordel placere spots ved udstillingerne, som giver et mere fokuseret lys, og i prøverummet kan man med fordel vælge et mere varmt lys.

Smykkebutik

Smykkebutikker har ofte mange små udstillinger i butikken, som kræver et fokuseret lys på selve produkterne. Det kan derfor være en god idé at vælge spots med en smal lysvinkel, men med en farve og temperatur, der minder om naturligt lys for at få smykkerne til at fremstå på bedste vis. I resten af butikken kan man lege lidt mere med den varme farve, og måske også en mere dunkel belysning, for at opnå en hyggelig stemning, samtidig med at der er fokus på produkterne.

Frisør

Hos en frisør er belysningen rigtig vigtig – for kundens skyld, og i høj grad for frisørens skyld. Hvis der ikke er den rette belysning i lokalet, kan det gøre hårfarvning mere besværligt for frisøren, og i værste tilfælde kan kunden blive utilfreds med resultatet, når han/hun kommer ud i det naturlige dagslys.

Det mest optimale lys for frisørsaloner er naturligt dagslys, og når man skal vælge LED belysning hertil, er det derfor vigtigt at komme så tæt på den type lys som muligt. Det betyder at Ra skal være så tæt på 100 som muligt, og Kelvin skal være på omkring 2700. Derudover kan det være en god idé at installere mange spots i forretningen med en bred lysvinkel, og derudover placere spots ved frisørstolen med en smallere lysvinkel. Når man skal placere spots over frisørstolen, skal man dog være OBS på, at man ikke placerer det hverken for tæt op ad spejlet eller lige i synsfeltet hos kunden.

SunFlux ApS

Naverland 15

2600 Glostrup